Generelt om oplæg og kurser

Jeg tilbyder online og fysiske oplæg og kurser til engelsklærere i hele landet.                                                                                                        LV foran W1 og W2 lille2

Et oplæg tilpasses deltagernes ønsker og behov, giver en overordnet indsigt i bogstav-lydmetoden samt begrundelser for anvendelse af metoden.

Et kursus giver læreren en dybere forståelse for, og praktisk viden om, indføring af bogstav-lydmetoden i engelskundervisningen. Hovedvægten på kurset er nedslag i elevhæfternes opgavetyper, som lærerne afprøver individuelt og i mindre grupper, så materialet umiddelbart kan inddrages i den daglige undervisning. 

Herudover kan jeg tilbyde firmaer og virksomheder at tilrettelægge og gennemføre målrettet undervisning, efter bogstav-lydmetoden, for medarbejdere med behov for at forbedre deres udtale, læsning og stavning på engelsk.

Udfyld formularen under Kontakt, så kontakter jeg dig, for at tale om konkrete ønsker og behov.

Derudover tilbyder jeg løbende kurser, som du kan læse mere om ved at klikke på det enkelte kursus længere nede på denne side. 

Jeg anbefaler, at flere engelsklærere fra samme skole tilmeldes samtidigt, så de kan støtte hinanden i implementeringen af bogstav-lydmetoden.