fbpx

Aalborg Kommune

Tidligere har jeg både afholdt Kom i gang med Words-kurser og holdt oplæg ved et stort arrangement med Undervisningsministeriet i kommunen. Derfor var det virkelig dejligt at blive bedt om at være med til at skyde kommunens engelskprojekt i gang i august 2021. Det foregik med et 3 timers online oplæg om phonicsmetoden set i helikopterperspektiv og med inddragelse af resultater fra nyere læseforskning. Ca. 40 engelsklærere, læsevejledere, engelskvejledere og en enkelt skoleleder deltog aktivt og stillede interesserede spørgsmål i chatten gennem hele oplægget. 

Jeg ønsker held & lykke til Aalborg Kommune, som virkelig gør noget for at højne niveauet i engelsk på kommunens skoler.

Ann Katrine Rannestad Skolekonsulent, Aalborg Skoleforvaltning udtaler:

”Skoleforvaltningen i Aalborg synes, det er vigtigt at elever er trygge ved og dygtige til engelsk. Derfor inviterede vi Dorte Gørtz til at give kommunens vejledere et indblik i, hvor vigtigt det er at tilgå engelsk udtale og skrift ud fra bogstav- og lydmetoden. Dorte er en dygtig formidler, der inddrager deltagerne aktivt og samtidig holder et fagligt højt niveau. Efter Dortes workshop er flere skoler nu i gang med at fordybe sig og implementere metoderne. Vi er overbeviste om, at involverede elever fremover vil lære mere og bedre engelsk. ” 

 

Ida Fenger Fagpilot i engelsk v/ Aalborg Skoleforvaltning udtaler: 

”Som engelsklærer har jeg igennem de sidste år deltaget i flere kurser med Dorte Gørtz og fulgt udviklingen af materialet Words med stor interesse. Jeg anvender selv Phonics og nu Words i min undervisning og oplever stor gevinst og fremgang hos mine elever.

Phonics er en metode, som, efter min personlige overbevisning, hører til begynderundervisning i engelsk på linje med bogstav-lyd metoden i dansk. – Det er et område, jeg, nu som fagpilot i engelsk hos Aalborg Skoleforvaltning, mærker en stor og vigtig interesse for.

Jeg er stolt over, at vi i Aalborg har sat fokus på dette og at flere og flere engelsklærere tager metoden til sig. Dorte har med sit oplæg givet os et stærkt skub i den helt rigtige retning.”