Marianne Udsen Hornslet Skole - feedback på kursus

Kære Dorte

Tak for et meget inspirerende og veltilrettelagt kursus.

Jeg har liniefag i engelsk (uddannet for MANGE år siden) og har altid elsket at undervise i faget. Jeg synes også, jeg er en god engelsklærer, der har godt styr på sproget, men kurset gav mig et overblik og redskaber til undervisningen, som jeg ikke har haft før.

Phonics giver et utroligt godt overblik over bogstavers/bogstavgruppers lyde, og de tilhørende illustrationer er geniale, når man skal huske det hele. Jeg og mine elever får helt sikkert også glæde af de gode huskeregler, som fx b-d-g og Ken-Kim-Kylie.

Det er helt klart en fordel at være flere undervisere fra samme skole. Det er godt at have nogen at sparre med, når man går i gang med Words og ikke har prøvet det før. Jo flere, der bruger materialet på en skole, jo nemmere bliver det at udbrede det. Jeg forventer, det bliver et super godt redskab til at klæde mine elever endnu bedre på i forhold til selvstændigt at kunne læse og stave på engelsk.

Med venlig hilsen

Marianne